Spilhjulet 13-09

Spilhjulet

Spilhjulet skal kvalificere læreprocessen i boldspilundervisningen

Spilhjulet er blevet et udbredt og anerkendt redskab til at arbejde med tilpasninger og udvikling af boldspil.

Spilhjulet præsenterer seks parametre, der tilsammen udgør formen på spillet: spillere, bane, mål, bold, rammer og spilledelse.

Spilhjulet giver læreren mulighed for at arbejde med elevernes kreativitet, samarbejdsevner, refleksivitet, det at fungere som gruppe, relationer.  

Hjulets parametre:

Banen: Valg af banens størrelse, form og underlag. Disse kan influere på bl.a. udøverens reaktionstid til at reagere, handle og vurdere, hvilket får betydning for hastigheden, sikkerheden og præcisionen i boldomgangen.

Mål: Skal forstås som det sted på banen, hvor der kan scores/ laves point. Dette kan også forme spillet i forskellige retninger. Eksempelvis giver to mål retningsbestemt spil, hvorimod fire vil give spillet en dimension af retningsskift og krav til overblik hos den enkelte spiller hvilket udfordre udøverens Boldspilsfaglige forudsætninger.

Det kan også bidrage til at udvikle deres overblik og timing i at skifte retning og finde områder på banen med mulighed for at skabe overtalssituationer. Det retningsfrie spil stiller således større krav til spillernes perception. (Perception er vores opfattelse og fortolkning af det vi sanser)

Spillere: Denne kategori omhandler antal af spillere på hvert hold, og det kan være en fordel at lave hold med færre spillere på den ene for at danne lige hold, denne differentiering kan også bestå af forsvar imod angreb, brug af joker el.lign.

Selvom der er forskel mellem kønnene, må tilgangen til differentieringen bero på en vurdering af spillernes forudsætninger.

Bold: Valg af bold kan være afgørende for spillets muligheder og tempo. Der kan gøres brug af store og små bolde, tunge og lette i fx volleyball.

Betingelser/regler: 

Spilledelse:

At være idræts-lærer:

Husk! Der kan være stærke følelser på spil 

Fra udøver til underviser.

Som underviser skal man forbedre sine praktiske færdigheder og samtidig udvikle didaktiske kompetencer.

Idræts-læreren skal kunne forklare, hvordan en øvelse skal udføres, der skal altså sættes ord på. Dette forudsætter at læreren har kendskab til fagtermerne inden for den enkelte idrætsgren, og øger bevistheden omkring bevægelser når der arbejdes med kroppen.

Man skal kunne undervise og vejlede i forskellige idrætkulturelle områder. 

Undervisningkompetence niveauer

• Det faglige/ saglige niveau 
• Det relationelle - 
• Det personlige - Kompetence til at anvende personlige følelser, fornemmelse og rektioner i undervisningen 
• Det strukturelle - Kompetence til at strukturere undervisningen så den bliver så hensigtsmæssig så muligt  

God udøver er ikke = god lærer.

Formidling og faglighed vægter højest, men hvis læreren kan vise og udføre øvelserne vil det være et stort plus. 

Kvalitet i undervisningen: Eleverne skal

Lære noget 

Fysisk aktivitet 

Alle skal kunne være med 

Det skal være sjovt

Reflekteret rutinedannelse

hvad gør jeg når timen starter 

hvad gør jeg når jeg skal give en instruktion

hvad gør jeg, når jeg stopper et forløb

hvad gør jeg, når jeg stopper timen 

hvad gør jeg når, eleven ikke har idrætstøj med  

hvad gør jeg når, eleverne ikke vil bade efter idræt 

hvad gør jeg når,,,

Kompetencer læreren skal biside:

Relationskompetence

Formidlingsevne

Fagligehed 

Overblik

Kendskab til elevers forudsætninger

Idrætsfærdigheder 

klasserumsledelse.    

  

Faget idræt i skolen

Fagets berettigelse 

Aktivitetter tænkes ind i en lærerings kontekst 

Læring i bevægelser

Læring om bevægelse - teoretisk baggrund for aktivitetterne

Læring gennem bevægelse - hvad lære eleverne ud over spillet (relationer, dannelse osv..)  

Reflektioner over dagens spil: (Kaste bold mod basket kurv)

Tre skridt, to point når bold gribes uden for feltet. Hvad var godt og hvad fungerede mindre godt?

Plade bold foregik på basketbanen. Scoring sker ved skud på tavlen og medspiller griber bolden. Ingen fysisk kontakt.

Evalurering af egne regler:

Vi tilføjede reglen, at man måtte drible frit med bolden, samt tage et enkelt skridt enten før man dribler eller efter – ingen dobbeldribling. Samtidig kunne man nu score 2 point ved at medspilleren, som griber bolden står uden for den gule firkant.

Efter halvlegen tilføjede vi reglen, at rører en modspiller en, mens man har bolden skal man aflevere med det samme.

Tankerne vi gjorde os omkring disse regler var, at det at man måtte drible, ville åbne spillet lidt mere og sætte tempoet op. Basis spillet – uden tilføjede regler – kunne godt klumpe lidt sammen, fordi man ikke kunne flytte sig når man havde bolden. Driblingerne skulle altså brede spillet ud og få mere spil på og ikke bare afleveringer.

Reglen af aflevering ved berøring, var tænkt som en stopklods for driblingerne. Så hvis en spiller dribler ned af hele banen, kan han hurtig stoppes ved berøring.

Feedback fra de andre spiller: Reglen om aflevering ved berøring skulle vi have nævnt, at der bare skulle afleveres til medspiller. Bolden skal ikke overdrages til modstanderholdet – det kunne misforstås. Reglen om berøring gav ikke mening, hvis en spiller stod stille med bolden, det blev en akavet situation.

Yderligere ændringer: Man kunne have ændret berøringsreglen, til kun at gælde hvis en spiller dribler med bolden. For at stoppe deres angreb, men uden at skabe situationer, når spillet er stille.