Parkour

Parkour er en fysisk disciplin hvor man, ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal passere enhver forhindring, der ligger på ens vej.

I grove træk kan historien om parkour beskrives således: Bevægelsesformen, som oprindeligt hed l'art du déplacement, blev grundlagt i Frankrig i 1980'erne af en gruppe på ni unge mænd, der kaldte sig "Yamakasi". "Yamakasi" er et lingala ord, der frit oversat betyder "stærk mand, stærk ånd", og som opsummerer hovedformålet med sportgrenen: at være et stærkt individ: fysisk, mentalt og etisk.

Stifterne af Yamakasi er Yann Hnautra, Chau Belle, David Belle, Laurent Piemontesi, Sebastien Foucan, Guylain N'guba Boyeke, Charles Perriere, Malik Diouf and Williams Belle,

Udtrykket "parkour" blev første gang introduceret af david Belle i 1998. "Parkour" kommer af det franske ord "parcours", som betyder vej eller bane.

Termen "freerunning" blev opfundet af Guillaume Pelletier - en repræsentant for en gruppe franske advokater, der var involveret i produktionen af Channel 4 dokumentaren "Jump London" fra 2003, med henblik på at formidle denne nye sport til et engelsktalende publikum.^[1]

Der findes ikke en fast definition, og der bliver jævnligt diskuteret bl.a. om flips er en del af parkour eller ej. Dennis Asp har samlet nogle bud på definitioner i sin artikel Hvad er parkour?^[2], og giver her sit bud:

Parkour: “En bevægelsesdisciplin eller -kunst, hvor udøveren vælger andre veje end de der er lagt op til arkitektonisk eller kulturelt. Udøveren vælger sin egen vej gennem det naturlige eller urbane rum, og løber langs en sti han selv har lagt, og overkommer de hindringer der måtte komme i vejen så hurtigt og effektivt som muligt, med fokus på en kontrolleret udførelse af bevægelserne og det flow der ligger i kombinationen af flere bevægelser. Parkour forstås som den effektive bevægelses kunst.”